Hvad er Åbn Åen?

Ladegårds Å løber fra Bispeengbuen og munder ud i Peblinge Sø. I dag lever åen en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Ågade-Åboulevard.

Miljøpunkt Nørrebro foreslår en vending på Åboulevard, så Ladegårdsåen kommer op til overfladen og trafikken føres under jorden i en cut-and-cover tunnel. Vi foreslår at åen skal bruges til skybrudshåndtering og at tunnellen under konstrueres efter SMART-konceptet (Stormwater Management and Road Tunnel).

Åbning af Ladegårdsåen

Ikke målfast. Illustration af Eigil Nybo

SMART-konceptet går ud på, at tunnellen under normale forhold er trafik-tunnel, men at den ved kraftige skybrud bruges til vandreservoir. SMART-teknologien blev i 2007 implementeret i Kuala Lumpur og har siden sparet byen for milliarder i oversvømmelsesskader. SMART tunnellen kan konstrueres i to separate dele, der hver for sig har kapacitet til 150,000m³ vand. Den ene tunnel vil under skybrud afvikle trafik i begge retninger. Kun under de ekstreme skybrud vil begge tunneller blive inddraget til reservoir.

Reduceret trængsel og grøn transport

Rambøll har regnet på hvad en biltunnel under Ladegårds Å vil betyde for trafikken. Den vigtigste effekt er, at trafikken i alle gader omkring tunnellen reduceres kraftigt (se rapport her). De grønne veje får mindre trafik; i procent svarer det til at fx Jagtvej får -10% trafik, Nordre Fasanvej -20% og Tagensvej -20% i forhold til hvis man ikke gør noget.

Selve tunnellen under Ågade og Åboulevard vil få mere trafik (rød farve). Det sker fordi meget er trafikken skal gennem byen og det vil gå betydeligt hurtigere end i dag. Bilejerskab i byen er generelt lavt, og den begrænsede lokale trafik henlægges til nabogaderne og ved at der anlægges underjordiske p-pladser langs motortrafiktunnellen.

trafik_aboulevard_ladegards_a

Beboere og besøgende fra hele byen kan besøge byrummet via de 2 metrostationer ved Forum og Jagtvej (Landsarkivet) og der er er plads til at anlægge offentlig transport langs åen. Det vil være oplagt at anlægge en letbane langs åen fra Ring 3-letbanen og helt til Rådhuspladsen. Vi foreslår at der anlægges brede cykelstier på begge sider af åen. Armeret græs langs facaderne vil sikre, at udrykningskøretøjer kan komme frem, samtidig med at det grønne udtryk bevares.

Ladegårdsåen og skybrudshåndtering

Hovedstaden skal i de kommende år tilpasse sig et mere ekstremt klima, der kan byde på voldsomme skybrud og perioder med tørke og meget høje temperaturer. Grønne områder og åbne vandløb nedkøler byen, når der er hedebølge, og afleder skybrudsvand, så det ikke havner i borgernes kældre (Hovedstadens Skybrudsplan, 2012). Grønne områder giver også et mere attraktivt og sundt bymiljø og efterspørges i stigende grad af borgerne.

En åbning af Ladegårdsåen i det naturlige lavtliggende flodleje i Åboulevard vil under skybrud opsamle store mængder vand via stormveje, der naturligt hælder mod Ladegårdsåen. Hver liter vand, der opsamles i Ladegårdsåen, vil aflaste det eksisterende kloaknet og borgernes kældre. Borgere og erhvervsdrivende i store dele af byen vil opleve, at der ikke længere er vand i kælderen efter skybrud.

Der skal anlægges grønne rekreative områder langs åen. Hvor der i dag er en 6-sporet indfaldsvej, vil beboerne få et nyt blå-grønt byrum, der kan danne ramme om en opblomstring af lokalliv på tværs af bydele og sociale skel.  I byrummet vil der være et behageligt mikroklima på grund af åens kølende effekt, kraftig reduceret partikel- og støjforurening og forøget biodiversitet.

Ladegårdsåen vil være et vartegn for byen, styrke hovedstadens image som miljømetropol og tiltrække besøgende fra nær og fjern. Erfaringer fra åbning af Aarhus Å viser, at hele området kan imødese et økonomisk løft med kraftig øget omsætning i erhvervslivet og stigende ejendomspriser.

Vand og bynatur

En åbning af Ladegårdsåen og nedgravning af trafikken vil styrke fodgængere og cyklisters mulighed for at bevæge sig gennem byen i grønne korridorer. I de senere år er der sket fremskridt inden for biodiversitet og grøn mobilitet med grønne korridorer på tværs af byen. En åbning af Ladegårdsåen på langs af byen vil binde de eksisterende forbindelser sammen i en gitterstruktur, og på den måde skabe blå og grøn sammenhæng i byen.

I de grønne rekreative områder langs åen kan anlægges regnvandsbede, hvortil der tilledes vand fra hustage (LAR – Lokal Afledning af Regnvand) og omfangsdræn, inden det tilgår åen (ifølge Orbicon er op mod 30% af vandet i kloakkerne i dag forholdsvist rent vand fra omfangsdræn). Overskudsvand kan indgå i et sekundavand-system og på den måde lette presset på byens sparsomme drikkevandsressourcer.

Hovedstaden har en målsætning om, at 30% af regnvandet i fremtiden skal afledes lokalt, og at sekundavandsystemer skal udbredes i byen. LAR-løsninger, rensning af vand i regnbede og sekundavand er lokale og bæredygtige løsninger, der gør det muligt for borgerne at få det moderne byliv og bæredygtighed til at gå hånd i hånd.

Ladegårds Å har potentiale til at være stammen i et klima-laboratorium, hvor integrerede løsninger inden for skybrudsløsninger, LAR og sekundavand udvikles af borgere, myndigheder og virksomheder i fællesskab.

Prisen for åbning af Ladegårdsåen med SMART tunnel

Miljøpunkt Nørrebros vurdering er, at en simpel cut and cover SMART tunnel i 2900 meters længde vil koste ca. 2.3 milliarder kr. Vurderingen er baseret på, at forløbet er meget ukompliceret, fordi der ikke er gasrørføringer mm., da Åboulevarden udgør en kommunegrænse med hver sit forsyningsselskab.

Forvaltningen og Rambølls undersøgelse vurderer, at tunnellen vil koste 2.9 milliarder (3.1 milliarder kr hvis der inkluderes 4 tilslutningsramper og nedrivning af Bispeengbuen). Der er dog ikke fremdraget oplysninger om rørføringer osv., der kan gøre projektet noget nemmere at gennemføre (Rambøll, 2013).

Når det offentlige budgetterer bliver prisen ganget med faktor 1.5-1.67, så projektering og uforudsete udgifter osv. er dækket. Den samlede budgetpris vil altså ende et sted mellem 3.45 og 5.25 milliarder kr.

Der er foreløbigt lavet et notat af forvaltningerne i København og Frederiksberg, der vurderer at projektet først og fremmest skal finansieres som trafik-infrastruktur, men at det vil have meget store synergier med skybrudshåndtering samt andre grønne planer.

Eftersom projektet indgår i klimatilpasning og vil aflaste kloaknettet og borgernes kældre, kan der hentes finansiering fra spildevandstaksten og fra klimatilpasningspuljer.

Projektet kan måske gennemføres som naturgenopretningsprojekt, og her kan staten og EU bidrage.

Det er ikke svært at forestille sig, at store fonde som Realdania eller A.P. Møller og hustrus fond vil finansiere dele af projektet.

Indirekte økonomiske effekter som folkesundhed, øget turisme og erhvervsløft, samt opfyldelsen af eksisterende kommunale planer, kan også bidrage i vurderingen af, om projektet kan betale sig.

 

Jeg ønsker Ladegårdsåen åbnet

Jeg underskriver med navn og postnummer her

Frank Jensen får 11.500 underskrifter

Folder_forside.png
Der er mindst 11.500 gode grunde til at åbne Ladegårds Å.
Se ceremonien på Politiken TV her.

Kontakt

Anders Jørn Jensen
Centerleder
Miljøpunkt Nørrebro
Korsgade 16
2200 København N
ag21.andersj@gmail.com
+45 22555303
www.ladegårdsåen.dk