Biltunneller kan fjerne luftforurening

I weekenden skrev Politiken, at luften i Københavns gader alligevel ikke kommer til at overholde EUs renluftsdirektiv, på trods af at Danmark har fået 5 år ekstra til at leve op til aftalen. Miljøminister Ida Auken vil afvente Trængselskommissionens indledende rapport til januar.

Problemerne med overskridelser er især på Åboulevard, Ågade og H. C. Andersens Boulevard.

Røde prikker er overskridelser, Center for Miljø og Energi, 2012

Miljøpunkt Nørrebro har skrevet til Trængselskommissionen og gjort opmærksom på, at en nedgravning af trafikken vil fjerne luftforureningen fra området og gøre det muligt at rense luften i tunnellens ventilationssystem.

Brev:

Til: Trængselskommissionen og Københavns Kommune (høringssvar til Skybrudsplanen)

Synergi i skybrudssikring og trafik-infrastruktur
Skybrudssikring af byen og udvikling af transport-infrastrukturen er to felter, der i de kommende år vil tiltrække store investeringer og ændre Hovedstadens fysik på afgørende vis.

(i) I skybrudsplanen tænkes fremtidens skybrudsveje og borede tunneller brugt til at aflede skybrudsvand til havnen og søer.
(ii) Trængselskommisionen for Hovedstaden skal finde langsigtede løsninger på Hovedstadens infrastrukturproblemer og forurening fra motortrafik.

Der er oplagte overlap i planerne om skybrudstunneller og de forskellige forslag til nedgravning af trafik som løsning på Hovedstadens infrastrukturproblemer. Derfor mener vi, det er oplagt at overveje integrerede konstruktioner og udnytte synergi i anlæg og drift.

Sammentænkning af områderne og integrerede konstruktioner kan potentielt (i) spare borgerne for drift- og anlægsudgifter og (ii) lette aftrykket på miljø og klima fra de store anlægsprojekter.

Miljøpunkt Nørrebro vedlægger et projektforslag, der er en integreret skybruds- og trafikløsning ved Åboulevard/Ågade (evt. også HCA), og som skaber helt nye overfladearealer til byudvikling.


5 Comments on “Biltunneller kan fjerne luftforurening

  1. O lad det ske! Lad forureningen i København – bogstaveligt talt – blive til at LEVE med.

  2. jeg syntes at det er en rigtig beslutning at føre trafikken ned i tundler samt at føre åen tilbage en rigtig beslutning.

Leave a Reply to Anders Bo Petersen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*