Borgerinitiativet Åbn Åen
Ladegårds Å løber fra Bispeengbuen og munder ud i Peblinge Sø. I dag lever åen en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Ågade-Åboulevard og Bispeengbuen. Åen har de sidste 500 år leveret alt vandet til Søerne og gør det fortsat i dag. Hvis vi ikke havde Ladegårdsåen var der ikke vand i Søerne, Østre Anlæg og Kastellet m.fl. Og der mangler i dag vand i byen.
Borgerinitiativet Åbn Åen har siden 2012 arbejdet for en vending på Åboulevarden, så Ladegårdsåen kommer op til overfladen, og trafikken føres under jorden i en cut-and-cover tunnel. Det viste sig ifølge COWI (2016) at være et temmelig dyrt projekt, som kommunerne ikke kunne finansiere. En tunnel vil derfor sandsynligvis kræve, at der indføres brugerbetaling for tunnellen, og/eller at der byudvikles oven på tunnellen, for at generere indtægter. Spørgsmålet er, om der overhovedet bliver plads til Ladegårdsåen og en park, hvis der skal byudvikles oven på? Det er nok heller ikke sandsynligt, at Folketinget vil finansiere en tunnel med brugerbetaling.
Efterfølgende har Borgerinitiativet Åbn Åen derfor udviklet flere projektidéer med og uden biltunnel og i forskellig længde.
Første etape: Bispeengbuen
Bispeengbuen er Danmarks eneste motorgade. Den hævede motorgade i 2. sals højde blev opført i 1970-72 og blev indviet d. 31. august 1972. Indtil Bispeengbuen blev opført, lå der her engområdet Bispeengen, hvor byens tre åer mødtes. Den hævede motorgade skal i 2030 renoveres for 200 mio. kr. og derfor er det oplagt at se på et alternativ til renovering af Bispeengbuen. Midlerne til renovering af Bispeengbuen kan i stedet bruges til at nedrive Bispeengbuen og føre trafikken under jorden, så det første stykke af Ladegårdsåen kommer op til overfladen.
I 2017 crowdfundede 500 borgere, virksomheder og organisationer udarbejdelsen af en ny projektrapport fra Rambøll. Den nye business-case for nedrivning af Bispeengbuen og fritlægning af første strækning af Ladegårdsåen viste, at anlægsprisen for første etape af projektet er estimeret til 1,36 milliarder kr. (se rapport her).
Vi har også i 2019 udviklet et projekt til indskrænkning af Bispeengbuen uden en biltunnel neden under. Dette er det billigste og mest klimavenlige projekt. Kommunerne har med meget brede flertal vedtraget at arbejde for dette projekt, som en første etape til at genåbne Ladegårdsåen. En forundersøgelse af denne løsning er også blevet foretaget af Vejdirektoratet som en del af Infrastrukturaftalen 2035. Det er pt. uklart hvordan Staten, som ejer Bispeengbuen, vil stille sig til forslaget.
Der arbejdes også sideløbende på etapevis genåbning, hvor man åbner første del af åen fra Bispeengen til Jagtvej (ca. 40% af åen). Ladegårdsåen blev nedgravet i fire etaper fra 1896 – 1969, hvor Bispeengbuen blev placeret oven på den sidste del af åen. På samme måde er det en mulighed at fritlægge Ladegårdsåen i flere etaper. Vores vurdering er, at det er vigtigt at komme i gang med en genåbning af det første af åen, og så vil der sandsynligvis komme folkelig og politisk efterspørgsel efter en fuld genåbning.
Der vil være meget høje krav til vandkvaliteten i en Ny Ladegårds Å, så vi arbejder også på at etablere et rensningsanlæg i Ågadeparken, som vil være nødvendigt for at have nok rent vand til Åen og Søerne i byen. Et rensningsanlæg vil gøre det muligt at tillede vand fra hustage (LAR – Lokal Afledning af Regnvand) og omfangsdræn, så dette vand ikke løber i kloakken og ender ude i Øresund som spildevand.
Ladegårdsåen og klimatilpasning
Åen kan bruges til skybrudshåndtering og klimasikring af byen mod tørke og hedebølger. Hovedstaden skal i de kommende år tilpasse sig et mere ekstremt klima, der kan byde på voldsomme skybrud og perioder med tørke og meget høje temperaturer. Grønne områder og åbne vandløb nedkøler byen, når der er hedebølge, og afleder skybrudsvand, så det ikke havner i borgernes kældre (Hovedstadens Skybrudsplan, 2012). Grønne områder giver også et mere attraktivt og sundt bymiljø og efterspørges i stigende grad af borgerne.
En åbning af Ladegårdsåen i det naturlige lavtliggende flodleje i Åboulevard vil under skybrud opsamle store mængder skybrudsvand. Ladegårdsåen i fuld længde kan ifølge Rambøll (2014) spare 500 mio. kr. på skybrudshåndteringen. Hver liter vand, der opsamles i Ladegårdsåen, vil aflaste det eksisterende kloaknet og borgernes kældre. Borgere og erhvervsdrivende i store dele af byen vil opleve, at der ikke længere er vand i kælderen efter skybrud.
København skal i de kommende år også ruste sig til, at klimaforandringer fører til flere hedebølger og tørkeperioder. Varmen ophober sig i asfalt og bygninger under længerevarende hedebølger, hvilket kan skabe en ‘varme ø’ eller en superopvarmet by. En gen-åbnet Ladegårds Å kan være med til at nedkøle byen.
Bynatur og grøn mobilitet
En åbning af Ladegårdsåen vil bringe en vigtig del af byens kulturhistorie tilbage til byen. Hvor der i dag er en 6-sporet indfaldsvej, vil beboerne få et nyt blå-grønt byrum på kommunegrænsen mellem Frederiksberg og København, med reduceret partikel- og støjforurening og forøget biodiversitet.
Der findes allerede på tværs af byen blå-grønne forbindelser; Søerne, Den Grønne Cykelsti og Grøndalsparken. En åbning af Ladegårdsåen på langs af byen vil binde de eksisterende forbindelser sammen i en gitterstruktur, og på den måde skabe blå og grøn sammenhæng . Det vil styrke fodgængere og cyklisters mulighed for at bevæge sig gennem byen i grønne korridorer. Fx vil det være muligt at skabe en ny grøn supercykelsti helt fra Damhussøen og Grøndalsparken via Bispeengen og ind til Nørrebro og Frederiksberg.