Brev til Teknik- og Miljøudvalget

Politikerne sidder i budgetforhandlinger i disse dage. Jeg har skrevet til dem for at minde om den folkelige opbakning til projektet. Se brevet her:

Kære Teknik- og Miljøudvalg,

Miljøpunkt Nørrebro har foreslået at åbne Ladegårdsåen i Åboulevard, og forslaget er nu forankret hos Nørrebro Lokaludvalg i bydelsplanen. 
 
Vi oplever, at der er en fantastisk opbakning til projektet fra borgere og erhvervsliv. Forrige fredag kunne vi overrække borgmester Ayfer Baykal 5813 underskrifter til støtte for projektet. 
 
Vi har besluttet at fortsætte indsamlingen frem mod kommunalvalgkampen, hvor vi også vil arrangere valgmøder sammen med Danmarks Naturfredningsforening og det lokale erhvervsliv.
 
Vi er fortsat glade for borgmesterens modtagelse af vores forslag i Politiken, hvor hun kalder vores forslag ‘en drøm’. Vi er også enige med borgmesteren, når hun i Frederiksberg-bladet i dag og Nørrebro Nordvest-bladet i morgen siger, at der ikke er plads i de kommunale budgetter til et så stort anlægsprojekt. 
 
Miljøpunkt Nørrebro er dog overbevist om, at  hvis der vises politisk vilje til at gennemføre projektet og gøre København til en klimametropol, så kan der hentes finansiering fra fonde, som borgmesteren også foreslår i Politiken. 
 
Vi mener det er vigtigt at holde drømmen i live, og vi vil derfor bede Teknik- og Miljøudvalget om at inkludere vores forslag i en forundersøgelse af åbning af Ladegårdsåen, så alle fordele og ulemper ved de forskellige forslag kan vurderes politisk.
Mvh,
Erik Jørgensen, Centerleder / Anders Jørn Jensen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*